Har du brug for            
rådgivning?     

Iværksætterrådgivning

Iværksætteri er en proces, som er alt andet end forudsigelig. Den ønskværdige lige vej fra startskuddet lyder til “succesrigt gennemført etablering” er sjældent en realitet for en iværksættervirksomhed. Uforudsigeligheden kan både være givende, men også udfordrende – uanset hvor langt man er nået på iværksætterrejsen. Vi ved, at du er eksperten i din virksomhed og i dit produkt, men fakta er, at du som iværksætter kan få brug for professionel iværksætterrådgivning - for at kunne opnå succes med din virksomhed – og det får du hos os.

Der er mange steder at søge rådgivning om iværksætteri, som handler om de meget praktiskrelaterede aspekter inden for iværksætteri. Såsom hvordan får jeg et CVR.-nr., skal jeg have en revisor og måske advokathjælp. For den slags rådgivning henviser vi til den assistance, du kan få via kommunernes iværksætterirådgivning. Den kan du læse mere om på www.startvaekst.dk

Hos IværkCenter har vi specialiseret os i nogle af de andre discipliner, som iværksætteri kræver. Vi tilbyder rådgivning og sparring i:

  • Den såkaldte ENTREPRENØRMETODE med afsæt i de senere års forskningsbaseret viden på området og vores mangeårige erfaring som forretningsudviklere.
  • Effektivt SALG, MARKEDSFØRING OG BRANDING af både dig, dit produkt og din virksomhed.
  • STORYSELLING, og hvordan du bruger denne metode til at udvikle din forretning, når du ikke har et millionbudget til at markedsføre din virksomhed.
  • Din MOTIVATION og TRIVSEL. Det er helt naturligt at humørelevatoren kan køre op og ned, når du som iværksætter har mange bolde i luften. Ud fra en professionel tilgang guider vi dig gennem tider, hvor frustrationer og mangel på motivation melder sig.

Skriv til os eller ring, hvis du ønsker at høre nærmere om vores rådgivning.