SAMMEN SKABER VI RAMMERNE

IværkCenter er et nyt kontorfællesskab i Aarhus. Vi ønsker at gøre iværksætteri muligt for alle. Derfor tilbyder IværkCenter Aarhus’ bedste priser for en plads i et kontorfællesskab, hvor fællesskab er nøgleordet. Det gør det muligt for start-ups og iværksættere at omsætte idé til virkelighed i et miljø med andre i samme båd.

Med en plads i IværkCenter gør vi det muligt for dig at holde udgifterne nede og gejsten oppe. Vi tilbyder byens bedste priser, hvor du fx kan leje en flexplads til kun 250 kr. om måneden excl. moms eller dit eget kontor for 2500 kr + moms. Samtidig er du omgivet af andre passionerede iværksættere, der giver dig et netværk med mulighed for sparring, sammenhold og samvær.

IværkCenter er et hyggeligt kontorfællesskab med mulighed for op til 25 lejere. Kontorfællesskabet rummer en bred pallette af forskellige lejere. Vi tror på, at mennesker på tværs af køn, alder og branche skaber det bedste grundlag for et mangfoldigt, dynamisk og imødekommende miljø. Derfor finder du lige fra el-installatøren til parterapeuten og webshop-ejeren i huset.

IværkCenter er en forlænget arm til KarriereCoach, som er geografisk placeret lige ved siden af. Gennem de sidste 12 år har KarriereCoach tilbudt iværksætterrådgivning. Vi oplever, at flere og flere mennesker vælger iværksætteri som vejen til at opnå et godt og meningsfuldt arbejdsliv. Derfor har vores indehaver Morten Tange taget skridtet videre og har åbnet IværkCenter i foråret 2018.

IværkCenter er centralt placeret i Viby J - kun få kilometer fra Aarhus midtby. Der er gode transportmuligheder med både tog, letbane og bybusser som går lige til døren.

Fleksible pladser

250,- pr. måned
Perfekt til iværksætteren med behov for en kontorplads, internet og andre glade iværksættere omkring sig.


Faste kontorpladser

fra 500,- pr. måned

Til dig med behov for dedikeret plads til både dig selv og opbevaring - eller måske du bare foretrækker samme plads hver dag.

Eget kontor

fra 2500,- pr. måned

Når iværksætteriet pludselig har kastet en velfungerende lille virksomhed af sig, kan der opstå behov for eget kontor - måske med plads til en medarbejder?

Internet ·  Adgang til printer ( s/h og farve )  ·  Adgang til mødelokale  ·  Åbent 24/7

 

 

”Med åbningen af IværkCenter går en mangeårig drøm i opfyldelse. Jeg har længe drømt om at skabe et iværksættermiljø, hvor alle kan være med. Min egen iværksætterrejse startede i mit private hjem med et skrivebord i kælderen. Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er som iværksætter at have de rette rammer til at kunne udleve sin drøm som selvstændig”

- MORTEN TANGE – INDEHAVER AF IVÆRKCENTER.

Åbent 24/7